mandag den 28. marts 2016

Længe siden, men jeg er her endnu

Det er længe siden jeg har fået lavet et indlæg til bloggen, men nu banker foråret på og det er vist på tide at vise lidt billeder.

Først et billede af den fyldte Eranthis. Jeg købte 3 små knolde for år tilbage på plantemarkedet i  Kiekeberg. De blev plantet i et bed, men som det så ofte sker hos os, så skulle der laves om. Jeg gravede forsigtigt de tre små - nu afblomstrede - knolde op og lagde dem på en flad sten. Og glemte så forøvrigt at sige det til min mand, som kort efter skulle række dybt ind i bedet og for bedre at kunne nå, så trådte han op på stenen! 2 knolde gik til og den tredje blev plantet igen. De første par år har jeg haft meget svært ved at se, om den nu også var rigtig fyldt, men den er vist god nok.
Den fyldte eranthis
 Til gengæld er der godt gang i den bleget Eranthis 'Schwefelglanz'. Der bliver flere og flere.
Eranthis 'Schwefeæglanz' 

 Vintergækker har længe fascineret mig, men jeg tror jeg skal holde mig til at kigge billeder. Jeg har købt flere specielle og også fået nogle forærede, men kun denne ene er kommet op året efter.
   
Galanthus 'Desdemona'
Så har jeg mere held med de fine spinkle vintergækker, jeg har fået fra en haveven. De er mere spinkle end de enkelte vintergækker, jeg ellers har i haven. Fremgår måske ikke så tydeligt af billedet, da der ikke er andre at sammenligne med.


Rhododendron 'praecox' står op langs stien til fordøren, et sted vi sjældent kommer, men i dag spottede jeg den ud af et vindue.

Rhododendron 'praecox'

Vi såede frø fra Hepatica for et par år siden. Sidste år var der flotte blade og i år er der så blomst i mange af dem. Nu skal jeg have fundet et godt sted at plante dem ud.
Hepatica fra Ashwood
Der er mange, som klager over mos i deres græsplæner. Jeg synes det er kønt og grønt og så danner det en smuk baggrund til alle de små selvsåede violer

Og så lige til sidst et billede af vore daglige gæster. vi har de seneste par år haft fast besøg fra februar og yngletiden ud af et par dompapper. Her i huset døbt Pappa-pap og Mamma-pap. I år er der 2 par. Vi tror de yngler nede i havens fjerneste hjørne i omorikagranerne. For nogle år siden var vi så heldige at se deres unger ved foderbrædtet. Vi krydser fingre for en god ynglesæson.
Pappa-pap - her i selskab med en kvækerfinke